De afblegede (2)
Historie:
Den gule (Engelsk: Yellow) var den første mutation, der blev skabt og det skete i Belgien i 1872, hvor der optrådte fugle med grønligt gul kropsfarve og meget afbleget vingetegning. De hvide kom til i 1920 og var sammen med de lysegule meget populære i 20’erne og 30’erne. Selvom de var almindelige og beskrevet som gule og hvide, kaldes de ofte med en samlet betegnelse for afblegede (Eng.: dilutes), da det er den samme mutation, der forårsager afblegningen af fjerdragten. Den gule tilhører den grønne serie af fugle, mens den hvide tilhører den blå serie.
Foruden de normale gule og hvide, kan mutationen naturligvis også optræde som opalin, isabel m.v. og dermed også som grå gul og grå hvid. Farvens renhed kan kun opretholdes ved at holde mutationerne fri for andre varieteter. Udstillingsfuglen i 30’erne viste kun meget svage vingetegninger og en renhed i kropsfarven, der senere er delvis forsvundet. Dette skyldtes en stor indsats af de engelske opdrættere, der også skabte den smukke “buttercup yellow”, som er en helt ren gul variation af den afblegede gule. Når ordet variation bruges skyldes det, at den er skabt gennem udvælgelse af de mest klare gule. Senere, i 30’erne, da isabel var blevet mere almindelig, blev denne mutation anvendt til yderligere at afblege kropsfarve og vingetegning hos de gule. Kropsfarven på disse tidlige “buttercup Yellow” var en ren gul farve, der kan sammenlignes med dagens lutinoer. Hoved, nakke, ryg og vinger var en anelse lysere med en meget svag antydning af bølgetegning når de blev betragtet i visse vinkler. Der var ingen spots og kindpletterne var sølvhvide og de lange halefjer gulligt hvide.
Arvelighed. Da både gule og hvide er recessive, kan de naturligvis bæres split af alle normale og andre varieteter. Det er værd at huske på, at de derfor også kan bæres split af såvel hanner som hunner, da der ikke er kønsbundet arvelighed involveret. Den afblegende faktor, der kommer til udtryk i gule og hvide, kan ikke reprodu¬ceres med mindre såvel hannen som hunnen besidder denne egenskab. Eksempelvis vil en gul parret med en lysegrøn give ene lysegrønne unger. Men alle disse unger vil være split gule. Når en af disse split unger bliver parret med en gul, vil afkommet bestå af halvdelen gule og halvdelen grønne. Hvis en gul parres med en blå, vil alle unger blive grønne, som er split for blå, gul og hvid. Forkortet vil disse unger blive betegnet grøn/hvid. Hvis to grøn/hvide parres vil de kunne lave grønne, blå, gule og hvide unger i følgende forhold (teoretisk) 9/16, 3/16, 3/16 og 1/16. Det ses altså, at kun en af 16 bliver hvid. Men når først der er produceret en hvid, kan dennes parres med blå for at lave blå/hvide. Når man så parrer en af disse blå/hvide med en hvid vil halvdelen af ungerne blive hvide - jf. ovenfor. Når arveligheden nu er på plads, kan vi se på hvordan man “i praksis” kan lave denne kønne fugl i en acceptabel udstillingskvalitet.
Opdræt af afblegede. Det er tidligere forklaret hvordan de “buttercup gule” blev lavet i 30’erne. Men, medmindre nogle opdrættere har lyst til at starte den proces igen, for farvens skyld, virker det ufornuftigt at tro at de vil kunne konkurrere på udstillingerne med de afblegede gule.
Afblegede gule optræder sommetider i stammer med normale, og er da ofte af god kvalitet. De er derfor velegnede til at parre med gule og afkommet vil selvfølgelig være 100% gule. Hvis man derimod føler, at normale vil være nødvendige at bruge for at højne kvaliteten, er lysegrønne og grågrønne velegnede. Især er de velegnede hvis de er split gule, da gult afkom dermed vil blive produceret allerede i første omgang. Såvel lysegrønne som grå¬grønne er velegnede til at forbedre størrelse og hovedkvaliteter på de gule, og kan normalt findes i en kvalitet,der kan forbedre de fleste gule. Isabel og Opalin isabel kan også med succes anvendes i såvel lysegrønne som grågrønne. Brugen af isabel vil selvfølgelig medføre isabel gule, som har mindre grønligt skær og generelt er af en lysere nuance. Hvis man ønsker det kan man lave en familie af isabel gule, som er en meget attraktiv fugl. Opalin lysegrønne og grågrønne er især velegnede til at tilføre type og substans til de gule. På samme måde kan normale, isabel og opaliner anvendes i den blå/grå serie til produktion af hvide. Det kan ikke anbefales at bruge andre mutationer til opdræt af gule og hvide med henblik på udstilling.
Af Bjarne Christiansen |
|
|
|
|