AVLSARBEJDET
Artikel af: Bjarne Christiansen.
Den vigtigste beslutning en opdrætter tager gennem et års arbejde med sine fugle, er utvivlsomt beslutningen om hvilke fugle, der skal sættes sammen i ynglesæsonen. Det er her resultaterne for de kommende års arbejde grundlægges. En dygtig opdrætter skaber sine resultater ved at sætte de rigtige fugle sammen. Alle kan sætte to fugle sammen og producere unger af middelmådig kvalitet, men en dygtig opdrætter kendetegnes ved, at han/hun kan sætte sine fugle sammen på en måde, så der blandt afkommet bliver individder, der er bedre end forældrene. Dette er en kunst, og opdrættere, der behersker denne kunst får succes.
I arbejdet med fuglene er det nødvendigt at føre nøje optegnelser over avlsarbejdet. Der føres et avlskort til hvert ynglepar, der er sat i gang. Heraf fremgår forældrenes ringnummer, datoen for hvornår parret er sat sammen, hvornår æggene er lagt samt ungernes fødselsdato og ringnummer.
Disse avlskort føres ind i en stambog, hvor hver fugl er opført med køn, ringnummer, fødselsdato og forældrenes ringnummer. Derudover kan der, efter individuelle ønsker, tilføjes relevante yderligere oplysninger om f.eks. farve m.v.
Avlsarbejdet kan gå i to retninger. Enten arbejder man efter at producere en undulat så tæt på idealet som muligt eller også avles der efter en bestemt variant. En kombination af begge er naturligvis også mulig.
De fleste blive fascineret af undulatens flotte farver. Dette er måske grunden til, at interessen primært er opstået, og derfor vil mange starte med det mål for øje at opdrætte en speciel variant.
Dette er også langt lettere end at lave en udstillingsundulat, der forholder sig til idealbilledet. I de første år gælder det om, at få udviklet sit "øje" for en rigtig undulat - set i forhold til idealbillet. "Øjet" skærpes over tid ved at lave nogle fugle, som man selv synes er gode, få dem bedømt og sammenlignet med andres. Det er i den forbindelse vigtigt at man er indstillet på at tage "råt for usødet" og være parat til at finde ud af at de måske ikke levet helt op til ens egne forventninger.
En fejl, som begås af mange opdrættere, er at to fugle med samme fejl parres sammen. Ethvert avlsarbejde tager udgangspunkt i mulighederne for at få fejlene elimineret og fortrinene fremelsket. Dette opnås ikke ved at sætte to fugle med samme fejl sammen.
Når fuglene er udvalgt til avl, er det vigtigt, at de begge er i kondition. Hvis ikke fuglene er i ynglekondition, bliver resultatet måske, at der slet ikke kommer æg, eller at disse er udbefrugtede. Ynglekondition kan være vanskelig at fastslå, men der er dog enkelte karakteristika, som gælder for de fleste undulater.
Hannerne er blanke og meget blå over næbbet - de er aktive og snakker højlydt med hinanden. Hunnerne jages og der kan opstå små slagsmål hannerne imellem om hunnernes gunst. De vil ses hamrende næbbet imod pindende og gitteret og gør i øvrigt alt for at blive bemærket.
Hunnerne viser alle tegn på interesse for hannerne, deres vokshud over næbbet er glat og nøddebrun (hovedregel) og de lader sig gerne made af hannerne. De kan også ses gnavende i alt til rådighed værende træværk. Lyden i fuglehuset tager til og alene dette er en indikator for opdrætteren at nu er ynglekonditionen ved at indfinde sig.
Når ynglesæsonen nærmer sig, skal fuglene bringes i ynglekondition. Det gøres ved at den lyse periode i fuglehuset langsomt forlænges. Mens fuglene yngler er en lysperiode på ca. 16 timer i døgnet meget normal. Lyset tændes f.eks. kl. 7.00 og slukker igen kl. 23.00. Et vågelys sørger for at hunner, der er blevet forstyrret i løbet af natten kan finde tilbage i redekassen. Samtidig med at lysperioden forlænges begynder man at tilbyde kraftigere foder (opmadningsfoder).
Så udvælges parrene, som herefter sættes sammen i yngleburene. Her er det vigtigt, at man holder skarpt øje med fuglene. Nogle hunner synes måske ikke om den han de er blevet tilbudt og det kan have alvorlige konsekvenser. I de små bure har hannen ingen flugtmulighed, og i sjældne tilfælde kan hunnen tage livet af en han, hvis der ikke er sympati. Sådan går det dog overordentligt sjældent. Det kan dog af og til blive nødvendigt at parre om, hvis der ikke opstår gensidig sympati.
Omkring 10 dage efter at de er sat sammen lægger hunnen det første æg. Nogle opdrættere mærker æggene med en blød tusch. Det er vigtigt at æggene behandles meget forsiktigt, da udviklingen eller let kan gå i stå. Efter at det tredje æg er lagt, er hunnen som regel begyndt at ruge fast på æggene og den første befrugtning vil kunne konstateres ved gennemlysning. Holdes en pen-light ned ved siden af ægget vil de første blodårer kunne konstateres med det blotte øje. Hunnen lægger et æg hver anden dag og vil gennemsnitligt lægge 5-7 æg.
Ca. 18 dage senere kommer ungen ud af ægget. Nu begynder en kritisk tid for ungerne. Det vil derfor være en god ide at kontrollere redekasserne jævnligt. Hvis den nyudklækkede unge ikke får mad i løbet af nogle timer vil den ofte gå til grunde. Det vil tydeligt kunne ses, hvis og når ungen er blevet fodret, da kroen da vil være fyldt med en mælkelignende substans, som hunnen producerer og som kaldes kromælk.
Sker det, at små unger ikke bliver fodret, kan man med held flytte ungen til en anden rede, hvor hunnen mader mere succesfuldt. Den dårlige opmader kan ofte hjælpes i gang ved at lade hende øve sig med en lidt større unge, der kalder højere og dermed stimulerer hunnen mere.
Det er vigtigt, når man flytter rundt med unger, inden de er ringmærket, at der føres nøje kontrol hermed.
En anden kritisk periode i en unges liv, er når den forlader reden efter ca. 4 uger. Hunnen vil på dette tidspunkt ofte være igang med at tænke på næste kuld og måske allerede igang med æglægningen. Hun kan derfor, ganske vist i sjældne tilfælde, finde på at angribe sine unger og det samme kan opleves hos enkelte hanner, der er så engagerede i opstarten af det næste kuld, at de ser ungerne i bunden som rivaler og går løs på dem.
Det kan have fatale konsekvenser, så det er en god ide at holde et vågent øje med fuglene i denne periode.
Når ungerne spiser selv - som regel når de er 5-6 uger gamle -. kan de fjernes fra forældrene. De sættes i et bur hvor de overvåges for at om de fortsætter med at spise selv. Nogle gange kan en gammel han med fordel placeres i buret for at hjælpe med at made ungerne i perioder hvor de ikke selv får nok.
|
| |
|
|
|
