| Få øje på kvaliteten allerede i redekassen |
FÅ ØJE PÅ KVALITETEN ALLEREDE I REDEKASSEN
Artikel af: Bjarne Christiansen.
For at opnå tilfredsstillelsen af at have opdrættet en “kanon” eller en redefuld kvalitetsunger, skal forberedelserne starte med gode rutiner såvel fodrings- som pasningsmæssigt. Disse rutiner skal sikre, at fuglen til alle tider holdes i optimal form – fra unge til voksen avlsfugl. Dertil kræves en god frøblanding, grit, jodblokke m.v. Alt sammen med til at give den smule ekstra vægt og ynglekondition, som vi ser efter når parrene skal sammensættes.
For at opnå tilfredsstillelsen af at have opdrættet en “kanon” eller en redefuld kvalitetsunger, skal forberedelserne starte med gode rutiner såvel fodrings- som pasningsmæssigt. Disse rutiner skal sikre, at fuglen til alle tider holdes i optimal form – fra unge til voksen avlsfugl. Dertil kræves en god frøblanding, grit, jodblokke m.v. Alt sammen med til at give den smule ekstra vægt og ynglekondition, som vi ser efter når parrene skal sammensættes.
Blødfoder
Jeg giver blødfoder (æggefoder og spiret frø) til yngleparrene, men vil samtidig anbefale, at det gives i god tid før ynglesæsonen starter. Det skal tjene to formål, nemlig for det første at medvirke til opbygningen af ynglekondition og for det andet for, i god tid, at vænne fuglene til at tage det.
Jeg giver ikke blødfoder hele året, da jeg er af den overbevisning, at ikke-ynglende fugle kan blive for fede, ligesom jeg mener, at de holder en lille fældning i gang hele tiden. Dermed arbejder det imod ønskerne om at stramme fjerdragten op til udstillingssæsonen. i hvert tilfælde er det videnskabeligt bevist, at ekstra proteiner skaber en forhøjet kropstemperatur og dermed også sætter gang i fældningen.
En gylden regel
En gylden regel er altid at holde fast i rutinerne. Ingen pludselige ændringer i foderplaner etc. i løbet af en ynglesæson.
Æglægningen
Når først fuglene er sat sammen parmæssigt i de enkelte ynglebure, starter den tålmodige venten på de første æg, som normalt lægges efter ca. 10 dage. Æg optræder i alle størrelser og former – fra standard størrelse og -facon ses også nogle som er stor, nogle er små, nogle er kuglerunde og enkelte med spidse ender. Selv skallens struktur kan forekomme forskellig. Nogle kan være ufuldstændigt skabte med enten porøse eller bløde skaller eller nogle kan have to blommer og enkelte have blommer, der er så blege, at de ikke kan ses selv ved en gennemlysning af ægget.
Kun sjældent lykkes det at få unger ud af æg med to blommer (tvillinger), så mange vælger at kassere disse sammen med de små kuglerunde eller porøst skallede æg allerede ved lægningen. Derved kan man være heldig at hunnen lægger lidt flere æg af normalt udseende.
Problemer med klækningen
Tidspunktet for klækning kan vise sig noget problematisk at fastlægge når det drejer sig om æg med spidse ender. Når ungen skal hakke hul i skallen kan den opleve problemer med at dreje sig og vil ofte dø under bestræbelserne på at komme ud.
Sommetider kan en særligt stor unge have de samme problemer – selv i normalt formede æg. Med tiden kan man lære sig at ramme det helt rigtige tidspunkt for at assistere ungen med at lave hul i skallen. Med f.eks. en spids tandstikker kan man lave hullerne så ungen kan komme ud. Det er imidlertid meget vigtigt at ramme det helt rigtige tidspunkt og at lade skallen sidde, så ungen selv kan fjerne den, når den er parat og udhvilet.
Selv har jeg reddet mange unger på denne måde gennem tiden, men nok også mistet nogle.
Når du laver dine parringer, er det hensigtsmæssigt at parre flere fugle ud, og bruge både unge og voksne hunner samtidig. Det kan være en hjælp, at kunne flytte nyklækkede unger hvis der f.eks. ikke er kromælk hos moderen eller enten hannen eller hunnen skulle blive syg. i de tilfælde hvor der ikke er mulighed for at omplacere unger, kan man forsøge sig med en smule varm mælk med en smule opløst sukker. Blandingen kan gives med en lille pipette. Det kan ofte holde en unge i live indtil hunnen selv kan danne kromælk, eller indtil der klækkes unger i andre reder.
Observation
Når sæsonen er godt i gang, og der er unger i forskellige størrelser i rederne, må man holde godt øje med dem. Fulde kroer, der indeholder en fed gullighvid kromælk hos små unger til kroer, der indeholder en blanding af den fede kromælk og blandede frø hos de ældre unger, er et must.
Som dagene går, må man håbe, at dine foretrukne parringer har vist sig at give unger.
Den daglige redekontrol tjener flere formål. For det første skal man, som sagt sikre sig, at ungerne er godt fodret og have et sundt udseende. De første tegn på kvalitet begynder også at kunne ses. Selv kigger jeg efter størrelsen på fødderne og benene. Store fødder kan antyde, at man har med en over gennemsnitlig unge at gøre. Desuden er det også iøjnefaldende hvor bred fuglen er ned over nakken. Ofte kan man allerede inden fjerene sættes danne sig et indtryk af om fuglen får et bredt hoved, men selvfølgeligt ikke om den får den så afgørende rigtige fjervækst.
Det næste, der har interesse er, hvilken fjertype den enkelte fugl bliver udstyret med. Bliver den grov- medium- eller finfjeret. Som udstillingsfugl tilstræber vi medium fjerdragten, som er fuglen, der kombinerer fjerfylde med evnen til at ”holde styr på det hele”. Ofte kan man se, at der på disse unger er et tykkere lag af dun. Snart kan man også se, om fjerretningen over næbbet er den rigtige.
Når man har unger med disse egenskaber, bør man (det sker helt automatisk) holde særligt godt øje med dem og deres udvikling. Ofte hører man om en opdrætter hvis bedste unger er blevet overfaldet når de har forladt reden. Den skyldige kan være såvel moderen som faderen. Muligvis kan en stor unge med masser af fjer og måske oven i købet lift, virke som en trussel mod den af forældrene som er af samme køn. Det kan være årsagen til at den overfaldes og dræbes.
Dårlige opmadere
På et tidspunkt oplevede jeg, at have en redefuld unger af et af favoritparrene, men ingen af forældrene synes at være i stand til at byde ungerne en ordentlig kvalitet foder. Måske fordi forældrene i hovedsagen kun tog en bestemt type hirse. Resultatet var at ungerne ikke udviklede sig tilfredsstillende. Den yngste af ungerne blev overflyttet til et andet par, som kun havde to unger selv. Dette par var, for såvel hunnens som hannens vedkommende, fremragende opmadere og på det tidspunkt ungerne skulle gå af reden, var den overflyttede unge ikke bare større, men MEGET større end sine søskende.
Det kan selvfølgelig være genetisk betinget, men det kan også sagtens skyldes den bedre opmadning. Denne episode bevirkede, at jeg besluttede, at hvor jeg havde lovende unger (efter gode forældre) som ikke blev madet ordentligt, ville jeg overflytte dem til ammepar. Det gode par vil så også hurtigere gå i gang med et nyt kuld, og man kan sige, at man har slået to fluer med ét smæk.
At avle kvalitetsunger har meget med “en smule held” i valg af partnere at gøre, men også tålmodighed, gode rutiner og kendskab til sit materiale er helt afgørende. Det kommer ikke i løbet af et eller to år, men tager lang tid at få indarbejdet. Men hvorom alting er, så må det være målet for alle opdrættere.
|
| |
|
|
|
