SPANGLEN
Artikel af: Bjarne Christiansen.
En af de nyeste mutationer er spanglen. Den blev omgærdet af megen opmærksomhed, da den først kom til landet. Dels var den meget smuk og dels var den meget frugtbar.
 Erik Andsager i Rødding var den første til at få varieteten til landet og snart havde afkom af disse fugle placeret sig højt på udstillingerne.
Siden er spanglens karakteristika blevet noget udvandet og dens skønhed er delvist forsvundet. Men de senere år er der igen begyndt at være opmærksomhed om tegningen. Flere og flere opdrættere har igen taget spanglen til sig og forsøger at skabe den originale kontrastrige tegning.
Spanglen er en mutation, der første gang opstod I Australien hos en opdrætter ved navn Mervin Jones fra Traralgon I staten Victoria. Den opstod I en rede hos en australskbroget opaline han og en gråvinget hun, men herkomsten fortoner sig noget i det uvisse, da det skete i en stor voliere, der også indeholdt danskbrogede og normalfugle.
EN DOMINANT EGENSKAB
Spanglen viste sig hurtigt at være dominant og mutationen fandt hurtigt vej til andre opdrættere rundt om I Australien. Da Australien havde (og har) eksportforbud af domestiske fugle, forblev varieteten I landet I flere år. Først da forbudet blev midlertidigt ophævet i en periode på seks måneder, slap den ud og kom til New Zealand. Fra disse fugle stammer de første spangler, der kom til USA. Det var formanden for den New Zealandske klub, Frank Brooky, der på en ferie på Hawaii havde medbragt et par til Diane og Terry Parlton. De parrede den derefter ind i deres egen stamme.
SCHWEITZ.
Omkring samme tid, blev en ung australier udstationeret I Schweitz. Det lykkedes for ham at medbringe et antal spangler. Vel ankommet til Schweitz tog han kontakt til de lokale opdrættere og købte nogle lokale fugle til at parre med sine spangler. På den måde lykkedes det ham, på samme tid, at opdrætte mange spangler og forbedre deres kvalitet ganske væsentligt.
Da den unge mand skulle tilbage til australien lykkedes det en tysk opdrætter at opkøbe hele fugleholdet. Det blev en stor investering, da han ikke alene skulle betale for de eksisterende spangler, men også for de spangler, der måtte forventes at kunne opdrættes i det kommende år.
SPANGLER I ENGLAND
Fra føromtalte tyske opdrætter kom der snart spangler til England og vandt indpas hos nogle af de førende opdrættere.
Da spangle faktoren er dominant var det relativit simpelt at forbedre kvaliteten ved at parre dem med gode normaltegnede.
Alf Ormerod og Harry Bryan ynglede med dem sammen med nogle af deres bedste fugle og opdrættede nogle fremragende udstillingseksemplarer, som hurtigt vandt præmier på de største engelske udstillinger. Allerede i 1984 vandt Harry Bryan adskillige bedste opdræt-titler og en enkelt BIS med en gulmasket spangle han.
ARVELIGHED
Arvelighedsreglerne for spanglerne er ganske simple. Varieteten kan opdrættes i en enkeltfaktor- og dobbeltfaktor form.
Enkeltfaktor Spangle x Normal giver 50% Enkeltfaktor Spangle, 50% Normale
Enkeltfaktor Spangle x Enkeltfaktor Spangle giver 25% Dobbeltfaktor Spangle, 50% Enkeltfaktor Spangle og 25% Normale
Dobbeltfaktor Spangle x Normal giver 100% Enkeltfaktor Spangler
Dobbeltfaktor Spangle x Enkeltfaktor Spangle giver 50% Dobbeltfaktor Spangle og 50% Enkeltfaktor Spangler
Dobbletfaktor Spangle x Dobbeltfaktor Spangle giver 100% Dobbeltfaktor Spangler
Generelt vil opdrættere af udstillingsundulater søge at opdrætte efter regel 1, for at opdrætte enkeltfaktorfugle, der er den egentlige udstillingsfugl. I de senere år har der dog også været en del eksempler på, at dobbeltfaktorfugle vinder udstillinger. Man kan sige, at de har mange fordele frem for andre varieteter, da man ikke skal koncentrere sit valg af partner efter at afkommet skal have en bestemt tegning (spots m.v.), da disse jo ser helt anderledes ud og er helt hvide eller gule.
NUANCEFORSKELLE
I modsætning til normale, hvor der findes forskellige nuancer afhængig af antallet af mørkfaktorer I make-up’en, viser dobbeltfaktor spanglen ikke disse nuanceudsving.
Spangletegningen, som bliver mere intens efter første fældning varierer meget fra fugl til fugl. Det kan ofte ses, at grøgrønne har den mest symmetriske tegning. Samtidig ser det her ud til, at fugle i mørkfaktorserierne er langt mere instense i vingetegningerne og isabelfuglene langt mindre. Her er kropsfarven også afbleget.
USÆDVANLIGE SPOTS
Måske er det mest usædvanlige hos spanglen dens spots. I den grønne serie har den en sort spot med et gult centrum og i den blå serie naturligvis en sort spots med et hvidt centrum. Disse kommer i en mængde variationer. Fra en næsten ”fuld” spot til en spot, der kun kun lige tegnes af to sorte tynde streger.
|
| |
|
|
|
