DE DOMINANT BROGEDE
Artikel af: Bjarne Christiansen.
På DM i 2005, var der rigtigt mange gode fugle, men især den gennemsnitlige kvalitet af de Australskbrogede var højere end jeg mindes tidligere at have set. Inspireret heraf i almindelighed og af Benny Nielsens smukke unge han (bedste opdræt) i særdeleshed, vil jeg hermed bringe en artikel om de dominant brogede, hvortil den australskbrogede jo hører.
De efterfølgende billeder er af Bedste Opdræt DM 2005 - udstiller Benny Nielsen.
På DM i 2005, var der rigtigt mange gode fugle, men især den gennemsnitlige kvalitet af de Australskbrogede var højere end jeg mindes tidligere at have set.
Inspireret heraf i almindelighed og af Benny Nielsens smukke unge han (bedste opdræt) i særdeleshed, vil jeg hermed bringe en artikel om de dominant brogede, hvortil den australskbrogede jo hører.
Den australskbrogede har til alle tider hørt til en af de mest populære varieteter overhovedet. Lige siden fremkomsten af den Australskbrogede "båndede" i England I 1958, har den hørt til opdrætternes favoritter. Foruden den indlysende grund, nemlig varietetens smukke fremtoning, skyldes det naturligvis også, at det er en dominant varietet. Man behøver, som opdrætter ikke at have mange af varieteten og den kan ikke findes i split-form. Den brogede egenskab kan findes hos såvel faderen som moderen og (teoretisk) halvdelen af ungerne vil være brogede. Den Australskbrogede kan altså indarbejdes i en stamme af normalfugle uden risiko for at skabe en genetisk uoverskuelighed. Enten er de brogede eller også er de helt fri for broget udseende eller arvelighed.
Man ser af og til Australskbrogede tage toppræmier på diverse udstillinger og også Best In Show. Normalfuglene, som falder i parringer med Australskbrogede er af samme kvalitet som de brogede - eller skulle være det, og man kan sige, at der bliver tilført et ekstra spændingsmoment til ynglesæsonen, nemlig at holde øje med udviklingen af tegningen hos de brogede.
De originale brogede var Hollandske.
Før 1958 var de brogede, der fandtes af den Hollandske variant, men de så ud til at være vanskelige at forbedre i kvalitet. Især størrelsen var vanskelig at forbedre, hvilket tilsyneladende ikke gjaldt i samme grad for de ikke-brogede søstre og brødre.
Da de Australskbrogede dukkede op viste de sig at være langt lettere at forbedre kvalitetsmæssigt gennem et målbevidst avlsarbejde. Ikke overraskende førte dette faktum til udbredelsen af den australskbrogede på bekostning af den Hollandskbrogede. Faktisk gik det så galt, at der i lang tid var tvivl om hvorvidt der fandtes ægte eksemplarer af den Hollandskbrogede tilbage. Heldigvis er den de senere år igen dukket op i avlsarbejdet og nyder bestemt popularitet, men måske mest som "redskab" til at producere sortøjede gule og hvide.
Herudover fandtes - og findes - en Hollandskbroget eller kontinental lysslagfjeret. Mere om den senere. Den Hollandskbrogede har nakkeplet og et lyst område af større eller mindre udstrækning lige under masken - noget á la den danskbrogede. Resten af kroppen har lyse pletter på en normaltegnet baggrund. Vingerne er omtrent 50 % mørke og 50 % hvide/gule. Slagfjerene er en blanding af lyse og mørke fjer og de lange halefjer kunne være det samme. En attraktiv og farverig varietet.
Australsk "Båndet" broget
De originale "båndede" brogede, som blev avlet med havde, som navnet antyder, et lyst bånd tværs over brystet. Det var oftest mellem 1 og 1½ cm bredt og placeret lavt på brystet. Båndene var sjældent klart afgrænset og snart var der mere tale om et lyst område eller plet på brystet. Det har vist sig helt umuligt at avle efter bånd. Unger af fugle med et perfekt bånd kunne være uden bånd eller med et uklart defineret lyst område og modsat kunne forældre uden bånd avle unger med perfekt eller næsten perfekt bånd. Det virker meget tilfældigt.
De brogede havde - og jeg mener stadig de bør have - områder med normal kropsfarve såvel over som under det lyse (båndede) område. Med den brogedes stigende popularitet begyndte opdrættere snart at parre broget til broget. Det gav selvfølgelig flere brogede, men synes også at give unger med større områder af lyst (hvidt/gult) på kroppen og vingerne. De oprindelige brogede havde helt lyse slagfjer og en lys kant fra slagfjerene til skulderen. Nu om dage er vingerne mere tilfældigt brogede. Der kan forekomme enkelte mørke slagfjer ligesom halefjerene kan være mørke eller en af hver. Begge dele er tilladt, men skal straffes.
Manglende spots.
Et uheldigt aspekt, der kom omtrent samtidig som den ekstra udbredelse af lyse områder på kroppen og vingerne var at brogetheden bredte sig til masken og dermed lagde et hvidt eller gult lag over spotsene og fik det til at se ud som om de manglede. Nogle dommere straffer en manglende spot langt hårdere end andre, men uanset hvad, så kan fugle med manglende spots avle fuldspotsede spots og omvendt.
Den lysslagfjerede.
Hos denne fugl er alle slagfjer, begge halefjer og nakkepletten klart gule eller hvide. Derudover findes der ikke brogede områder på kroppen eller vingerne. I enkelte tilfælde kunne det opleves, at masken farve "løb" ned i kropsfarven helt oppe under masken og gav overgangen et udvisket udseende. Mørke slagfjer og halefjer er betydelige fejl og straffes. Hvordan skelner man så mellem en dårlig tegnet lysslagfjeret og en Australskbroget. Sandsynligvis bedst på vokshudens farve. Hos den lysslagfjerede er vokshuden hos hannerne helt blå som hos den normale fugl, mens den hos de Australskbrogede kan være blålig eller over i det kødfarvet lyserøde. Det er ikke nogen sikker fremgangsmåde og da slet ikke nogen brugbar metode til at varietetsbestemme en hun.
|
| |
|
|
|
