Partnerskabet BSK - Betty & Svend-Aage Knudsen hjemtog DM-pokalen 2008 med en ung Han, en smuk Gulmasket Opaline Himmelblå - en glædens dag! Foto: Copyright © Berit Dyrkjær. Også en glædens dag for partnerskabet OK - Svend Erik Korgaard og Erik Olesen, som vandt "Bedste Modsatte køn" med en dejlig Lysegrøn Hun! Foto: Copyright © Berit Dyrkjær. DM 2008 - det næststørste skue nogensinde ...
Vinderfuglene skal findes og præmieres! De to tyske dommere, Christian Back og Clemens Keller, den danske dommer Palle Schrøder Andersen, assisteret af aspiranten Christian Moesgaard, samt udstillingslederen Lars Voss, der også gerne deltog flittigt under bedømmelsen. Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Rekordtilslutning til DM 2008!
DM 2008 blev et tilløbsstykke som værende det næststørste skue nogensinde med 631 udstillingsundulater. Mørkhøj Skole, Sjælland, dannede ramme om Danmarksmesterskabet ...
Artikel af: © Susanne Kjeldsen.
Dagen, hvor der skulle holdes DM for undulater oprandt. En dag jeg havde glædet mig til længe. Det er altid dejligt at se de mange flotte undulater, og tale med opdrættere etc.
Jeg glæder mig også altid til at lære nyt ved disse konkurrencer. Der var fra starten en rigtig god stemning. Det var rart at gense og tale med de mange fremmødte. Også rart at se nye mennesker.
Dagen begyndte som sædvanlig med indlevering af fugle – og sikke mange – rekordstor tilslutning af fugle og opdrættere – rigtig flot og dejligt.
Derefter var der en rigtig god frokost – højbelagt smørrebrød fra slagter Kruse, leveret af Eddy Dyrkjær.
DM var som altid opdelt først i A, B & C-opdrættere med hver sin dommer. Jeg synes især det var spændende med de tyske dommere. Det har sin charme, at det ikke altid er danske dommere, og det er altid spændende at se, hvordan de bedømmer de enkelte fugle.
Jeg synes dog, at i år var der meget rod i bedømmelserne. Altså flere dommere foran fuglene end dem, der var bestilt til opgaven. Det syntes jeg var noget rod. Jeg har fuld forståelse for, at de tyske dommere lige skal sættes ind i det danske regelsæt, men ellers er de vel bestilt, fordi de er kvalificeret til at dømme undulater? Jeg kan nu bedst lide rene linjer, og ikke som denne gang: - For mange kokke fordærver maden – eller for mange dommere forplumrer udstillingen, kunne jeg også sige. Det synes jeg var synd for en ellers god udstilling. Jeg syntes ellers efterhånden jeg har fundet ud af regler og gangen i en udstilling, men åbenbart ikke. Min trøst var, at det var der mange andre, der også gav til kende undervejs. Jeg synes, at der for fremtiden skal strammes op. Ingen andre end de bestilte dommere må dømme, og alle andre skal holde deres mund – altså bare et godt råd. Det vil i høj grad højne kvaliteten og uvildigheden i bedømmelsen og forståelsen hos os tilskuere.
Enhver af os kan somme tider undre os over, at den eller den fugl vinder foran en anden, men det er til at forstå – ellers kan man jo spørge dommeren bagefter, hvis der var noget man ikke forstod.
Det gjorde jeg i et tilfælde – jeg er altid nysgerrig, og vil gerne lære. Jeg spurgte dommeren hvorfor han havde diskvalificeret de to Hollandsk Brogede i gruppe B. Svaret overraskede mig. Han sagde: - Der findes så mange gode Hollandsk Brogede i Europa, og disse var under standard. Øhhh… Der var jo ikke andre i gruppen, så selvom de måske var under standard i sammenligning med Hollandsk Brogede i Europa, skulle de så ikke have været placeret? De har da været ganske pænt placerede i Danmark tidligere. Hmm … jeg har aldrig set den regel i Danmark, at nogen er blevet diskvalificeret, fordi der findes større og bedre i Europa – hvor står den regel i DUKs regelsæt? Hvad der gjorde det hele endnu mere mærkeligt var, at alle vi tilskuere under bedømmelsen fik en anden forklaring på diskvalificeringen af udstillingslederen – nemlig at undulaterne var fejlanbragt i gruppen for varieteten ”Hollandsk Brogede”. - De to undulater har fået en streg, fordi de ikke er Hollandsk Brogede – de har ikke nogen hvid irisring, og skulle så have været anbragt i gruppen for varieteten ”Danskbrogede”, lød forklaringen. Dette kunne den tyske dommer dog ikke forstå eller bekræfte under vores samtale bagefter – det var ikke hans grund for diskvalificeringen – det var ikke det, som han havde sagt! Han var ikke i spor tvivl om, at der var tale om to unge Hollandsk Brogede. Nå, men man kan da ikke sige andet end man lærer meget nyt hver gang – bl.a. at dommeren ikke bliver oversat korrekt hver gang!
Denne gang til stævnet, var der en udmærket vejledning i slagets gang i programmet – tak for det. Dog gjorde de mange dommere – bestilte og især ikke bestilte - det vanskeligt at følge med. Hvad gik de mange diskussioner egentlig ud på undervejs? Jeg kan godt forstå, at der på et tidspunkt var en opdrætter, der spurgte mig: - Hvad sker der lige nu – hvor er vi henne i bedømmelsen? Hvad bliver bedømt lige nu? Og jeg måtte blankt sige: - Aner det ikke - jeg er stået helt af!
Dagen derpå var for mig også spændende – jeg hjalp Berit med at hente og sætte fugle i fotokassen. Det var sjovt, og en hel ny ting for mig. Tak til jer opdrættere, som gav os lov til at fotografere jeres smukke og dejlige fugle. Det var hårdt arbejde, og vi knoklede så meget, at vi knap nok nåede at få noget at spise og drikke. Men det var sjovt og lærerigt. Hvor er jeres fugle dog bare smukke og dejlige. De var for de flestes vedkommende rolige og eksemplariske. Tak, fordi de fleste vinderfugle stod samlet. Det gjorde det lettere at finde. Dog ville det for en anden gangs skyld være rart, hvis opdrætterne ville finde deres varietetsvindere til os. Der var nogle vi aldrig fandt – og det var ærgerligt – de blev jo så ikke fotograferet. Måske kan I tænke på det næste gang. Jeg er måske ikke den største ørn til at finde disse fugle blandt rækkerne, så jeg fik gået mange mil, men selv andre jeg spurgte om hjælp, havde også svært ved at finde de sidste. Måske var nogle udleveret før tid – og derfor ikke til stede, men det kunne jo så meddeles til fotografen – det ville have lettet arbejdet en hel del.
Ellers må jeg sige, at jeg fik mange gode snakke med mange af jer, og det var rigtig rart. Det gjorde dagene positive og dejlige – tak til jer alle for det.
Jeg glæder mig allerede til næste sæsons udstillinger, og håber igen at kunne lære og suge til mig af viden, og kunne få nogle gode snakke med jer alle.
© Susanne Kjeldsen. Medlem af DUK - Kreds 1.
Øvrig tekst og fotos: © Berit Dyrkjær.
Den tyske dommer, Christian Back, dømmer i Klasse A! Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Den tyske dommer, Clemens Keller, dømmer i Klasse B, her med hjælp af den danske dommer Bjarne Christiansen. Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Den danske dommer, Palle Schrøder Andersen, dømmer i Klasse C, ind imellem assisteret og korrigeret af aspiranten Christian Moesgaard. Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Bedømmelse af en udstillingsundulat kan være ret så kompliceret, så der må flere øjne til ... Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Det er skam meget svært at afgøre, hvorledes fuglene skal placeres! Her er der "hjælpeassistance" på fra flere sider! Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Udstillingslederen overvåger nøje slagets gang under bedømmelsen, mens tilskuerne ser på ... Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
- Ja, selv dommere giver hinanden pokaler! De tre dommere fra venstre: Clemens Keller, Palle Schrøder Andersen, samt Christian Back. Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Flot ser det ud, når rosetterne kommer på udstillingskasserne, hvor vinderfuglene sidder! Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Vinderne af de forskellige præmier mv. er som følger:
De 7 bedste vindere i 4 klasser - DM 2008:
"Bedste Voksne Hanner og Hunner" – "Bedste Unge Hanner og Hunner":
Partnerskabet Bent Andreasen og Lars Voss (AV) – Partnerskabet Betty og Svend-Aage Knudsen (BSK) - Doris Jacobsen (DORIS) – Partnerskabet OK - Svend Erik Korgaard & Erik Olesen - Benny Nielsen (BENNY) – Peder Robin Pedersen (ROBIN) - Leo Pedersen (LEO) – Karl Juhl (KARL) – Ole Vinding (OV27) - FL252 - Finn Lauritsen.
Bedste Voksne Han & Bedste Voksne Hun, samt Bedste Unge Han & Bedste Unge Hun. Fotos: Copyright © Berit Dyrkjær.
"Bedste Junior":
Michael Hansen & Camilla Thomsen (CM)
Michael Hansen modtog pokalen for "Bedste Junior"! Fotos: Copyright © Berit Dyrkjær.
Varietetsvindere - DM 2008:
Partnerskabet Bent Andreasen og Lars Voss (AV) – Partnerskabet Betty og Svend-Aage Knudsen (BSK) - Doris Jacobsen (DORIS) – Partnerskabet Svend Erik Korgaard & Erik Olesen (OK) – Palle Schrøder Andersen (MIDTJ) – Partnerskabet Jesper og Peer Jørgensen (JPJ07) - Christian Moesgaard (CM) – Partnerskabet Eddy & Berit Dyrkjær (ED.DY) – Bjarne Christiansen (991) – Karl Juhl (KARL) – Søren Christensen (CMS) - Leo Pedersen (LEO) - Henning Jacobsen (TOP) – Palle Tornerup (TP).
Vi ønsker tillykke til alle de glade vindere med resultaterne!
Fra venstre: Dommer Clemens Keller, den store danmarksmester Svend-Aage Knudsen fra partnerskabet BSK - alias Betty & Svend-Aage Knudsen, samt dommer Christian Back! Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Fra venstre: Udstillingsleder og glad vinder fra partnerskabet AV, Lars Voss, dommer Clemens Keller, den anden glade vinder Bent Andreasen fra partnerskabet AV, samt dommer Christian Back! Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Den glade vinder Bent Andreasen fra partnerskabet AV - alias Bent Andreasen og Lars Voss. Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
De glade vindere Doris Jacobsen og Palle Tornerup stiller gerne op til fotografering. Foto: Copyright © Berit Dyrkjær.
Se resultatlisterne her: LINK!!!
Klik her, for at komme til DM-Guiden 2008!
Fotos: © Berit Dyrkjær.
|
|
|
|
|