"fugle-AIDS"
Psittacine beak and feather disease (Pbfd) hos fugle
Hvad er pbfd hos fugle?
Pbfd er en virusinfektion med circovirus, som resulterer i dårlig fjer- og næbkvalitet. Infektionen ses især hos kakaduer, men alle papegøjer kan rammes. Infektionen svækker fuglenes immunforsvar, hvorfor pbfd populært kaldes for "fugle-AIDS".
Hvad er symptomerne på pbfd?
Alle fugle med forandringer i fjer eller næb bør mistænkes for pbfd.
- Fjerene bliver misdannede, fordi viruspartiklerne ødelægger deres vækstanlæg (fjerfolliklen); resultatet er krøllede og fortykkede fjer, som let tabes.
- Næbbet kan hos nogle fugle synes mere blankt. Dette skyldes, at det pudderagtige lag, som næbbet under normale omstændigheder er belagt med, mangler.
- Forandringer på fjerene ses over hele kroppen.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen pbfd?
Diagnosen kan stilles ved en DNA-undersøgelse af en blodprøve, og/eller en prøve fra roden på forandrede fjer. Vævsprøver udtaget fra fuglens hud kan også bruges, men det er normalt mere besværligt.
Hvordan behandles pbfd?
Der findes ingen specifik terapi. Isolation fra andre fugle og understøttende behandling med bl.a. vitamin A, kan virke på specielt dværgpapegøjer.
Hvordan er fremtiden for din fugl, hvis den har pbfd?
Da der endnu ikke findes en specifik behandling, taber mange fugle alle fjerene. Dette resulterer i at de er mere sårbare for andre infektioner, da de ikke kan holde på varmen. Ofte er fuglenes immunforsvar svækket, med det resultat at dedør. Enkelte fugle har dog et stærkt immunforsvar, som kan bekæmpe denne infektion; det gælder specielt ældre fugle.
Hvorfor får fugle pbfd?
Fugle smittes efter kontakt med smittede fugle, som udskiller virus med afføring, fjer og skæl fra huden. Alle instrumenter, som bruges til trimning og klipning af fjer og negle, skal altid desinficeres mellem hver patient for at undgå smitteoverførsel.
Hvad er risikoen for, at din fugl får pbfd?
Unge fugle er specielt modtagelige for denne sygdom, som er ganske almindelig. Derfor bør alle fugle som indkøbes sidde i karantæne i 90 dage, før de bringes sammen med andre fugle. Alternativt kan man teste dem for sygdommen.
Anden viden om pbfd:
Et stort problem med denne sygdom er raske smittebærere, dvs. at nogle fugle kan være smittede uden at få lidelsen, hvorfor man heller ikke bliver opmærksom på problemet.
Af dyrlæge Thomas O. Larsen. http://netdyredoktor.dk |
