Fodring og ernæringDer findes utallige succesfulde måder at fodre på ... Af Dr. Rob Marshall, Australien:. Valget afhænger af den mængde af tid og ressourcer som den enkelte opdrætter har til rådighed. Der er dog ingen tvivl om, at den samvittighedsfulde og præcise "fodrer" vil opleve flest succeser. Et regelmæssigt fodertidspunkt er af største vigtighed. En rutine, der efterligner den vilde fugls foder aktiviteter er særlig befordrende for undulaternes helbred og velbefindende.
Fuglene I fangenskab lever stadig med udpræget flokmentalitet som deres vilde slægtninge. Det indebærer blandt andet, at de synes at trives med spiserutiner, der involverer hele flokken. Hvis man fodrer i store skåle og varierer mulighederne for også at indtage spændende foderemner vil det skab liv og aktivitet i hele flokken. Det skyldes ikke nødvendigvis sult, men hænger i lige så høj grad sammen med fast forankret instinktivt socialt behov. På denne måde skabes psykisk robuste individer - og denne styrke ved vi nu hænger uløseligt sammen med det fysiske velbefindende.
Spiret eller opblødt frø er potentielle risikofaktorer og det bør overvejes om de ikke kan erstattes af andre foderemner. F.eks. kunne brødskiver overhældt med næringsrige tilsætningsstoffer sagtens erstatte det spirede frø. Renlighed og hygiejne er afgørende for et succesfuldt fodringssystem.
Rent foder. I naturen vælger undulaten nyligt kastet frø og frøet fra græssets top først. Det hænger sammen med, at det er her det højeste næringsindhold findes. Frisk og rent frø er også afgørende for en god ynglesæson og helbredet i volieren. Det kan ikke siges tit nok. - Friskt og rent foder er alfa og omega for en succesrig ynglesæson.
- Beskyttelse mod forurening under opbevaringen er næste skridt.
- Ødelagt frø er den mest almindelige årsag til en dårlig ynglesæson og tilbagevendende sygdom i volieren.
- Det er umuligt at helbrede sygdomme og forbedre dårlige yngleresultater når dårligt frø er den bagvedliggende årsag.
Valget af godt frø Dårligt frø er frø, som er gammelt, snavset, dårligt opbevaret, ikke vil spire eller frø med en høj fugtighedsprocent. Der er fire måder hvorpå man kan sikre sig, at frøet ikke indeholder skadelige bakterier, svampesporer eller sprøjtemidler.
1. Lugteprøven. Det bedste frø lugter sødt og friskt.
2. Bidetesten. Det bedste frø har et lavt fugtindhold. Dette testes bedst med en særlig fugtighedsmåler på høsttidspunktet og I opbevaringsbeholderen. De mugfremkaldende stoffer trives allerbedst i frø med et fugtighedsindhold på over 14 %. Det optimale fugtindhold er mellem 10 og 12 % afhængig af hvilket frø, der er tale om. Man kan alternativt teste sit frø med "bidetesten". Tørt frø er svært at bide over og knækkes snarere end mases. Bidetesten virker bedst på større frø såsom hvede, havre og solsikke.
3. Spireprøven. Ved spiretesten undersøges selvfølgelig frøets evne til at spire, men samtidig også risikoen for udvikling af mugsvampe. Spir de forskellige frøtyper hver for sig på et stykke vat. Undersøg frøene for mug og dårlig lugt efter 72 timer.
4. Prøvefodring. Alt nyt frø bør afprøves på en mindre del af ens fugle. Den opmærksomme opdrætter vil kunne bemærke eventuelle ændringer i helbredet hos testgruppen.
Rent vand Undulaten trives under ekstremt tørre forhold i den Australske "outback" Af samme grund er den meget påvirkelig af vandrelaterede dårligdommer.
o Rent vand er essentielt for godt helbred. o Uden rent vand er kampen mod sygdomme tabt på forhånd. o Drikketruget er den perfekte sygdomsspreder. Opsamlingen af bakterier og andet usundt er enorm. o Forældrefugle med unger i reden drikker umådeholdent. Det siger næsten sig selv, at urent vand på denne måde udsætter de små unger for enorm fare.
Energi Den moderne udstillingsundulat er seks uger om at blive selvstændig mod fire uger for den vildtlevende. Dette skyldes at den moderne fugl er under stor belastning med ekstra vækst og dannelsen af fjer og det er naturligvis årsagen til mange helbredsproblemer under ynglesæsonen. For at opdrætte de bedst mulige fugle med de færrest tænkelige problemer er det derfor op til opdrætteren at sikre en kost, der er tilstrækkelig rig på energi og protein. Efterfølgende er nogle opskrifter herpå, som kan følges med succes.
En undulat, der yngler, har brug for ni gange så meget energi som normalt udenfor ynglesæsonen, mens unge og syge fugle behøver op til tre gange energiindtaget for en normal rask voksen fugl, der ikke yngler. Frem for alt er der behov for en konstant tilførsel af energi for at opnå gode yngleresultater og godt helbred i volieren. Brugen af dedikerede produkter, der tager sigte på at tilføre energi, er langt at foretrække (her nævnes ingen specifikke produktnavne). De er sammensat på en måde der sikrer optimalt indtag af energi, i balance med proteinindtaget.
Den populære måde er at fodre med opblødt eller spiret frø, hvilket også sikrer en omgående tilførsel af energi, men som også indeholder potentielt store farer. For at sikre sig mod uønskede "sidegevinster" er det meget vigtigt at bruge rensemidler under opblødningen af frøet. Der findes på markedet forskellige produkter, der har netop denne funktion. Lykkes det at få fat i disse produkter, er spiring eller opblødning en overordentlig god måde at tilføre fuglene energi, protein og sporstoffer.
Protein Når man taler om den korrekte proteinbalance menes der den rigtige balance mellem de aminosyrer, der findes i frøblandingen. For at opnå den bedste vækstrate og de bedste yngleresultater, er det nødvendigt at give adgang til alle essentielle aminosyrer og i de korrekte mængder i forhold til hinanden. Lysin er den vanskeligste aminosyre at give i balanceret mængde og fodrer man en velsammensat proteinberiget frøblanding vil det gavne hele flokken.
Ynglende vilde undulater går til angreb på barken af eukalyptustræer i deres søgen efter lysin og afbalancerer deres proteinindtag ved at vælge mange forskellige frø- og urtetyper, hvis de er til rådighed. For volierefuglene er det nødvendigt, at de æder mindst seks forskellige frøtyper for at få balance i proteinindtaget. Tilsætningsmidler, der er rige på protein (Hormova etc.) er nødvendige for den moderne udstillingsundulat.
Grundlæggende frøblanding Blanding # 1
| Følgende blanding er passende for ynglende undulater, men der findes utallige andre muligheder: - 50 % Hirsefrø (Fransk hvid, Panicum, Rød og Japanhirse)
- 30 % kanariefrø
- 10 % afskallet havre
- 5 % hvede
- 4 % Solsikke
- 1 % raps
| BlødfoderOpskrift #2
| Opskriften er særlig anvendelig til fuglene i volieren. Ingredienser: Frisk flerkorns brød, revet gulerod, to eller tre forskellige færdigfremstillede energi- og protein fodermidler. Fremstilling: En skive af flerkornsbrød placeres I en tallerken og overhældes med ca. 100 ml. vand. Ovenpå tilføres de færdigfremstillede pulvere. Henover tilføres den revne gulerod. Hygiejne: Tallerkenen fjernes så snart som muligt - og senest efter 2 timer.
|
Mineraler og sporelementer er ofte oversete elementer af god næringsrigtig kost for undulater.
Frø leverer kun I ringe omfang mineraler og sporelementer. Opdrættere ofrer som regel ikke nok opmærksomhed på nødvendigheden af mineraler og sporelementer, når det drejer sig om præstationerne i yngleburene, men tror ofte at den grit der tilbydes indeholder de nødvendige elementer for at opretholde godt helbred.
Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Almindeligt grit er rigt på kalk, men mangler jod, jern og de fleste sporelementer. De vilde undulater finder masser af disse stoffer i jorden og langs floderne.
Grit forsyner undulaten med småsten til brug for fordøjelsen I kroen. Med Sepia skaller forholder det sig på samme måde: Masser af kalk, men derudover ingen mineraler eller sporstoffer. Undulater elsker at gennemsøge rødder af græsklumper efter mineraler og elementer. Jorden indeholder især jern, magnesium og andre elementer - alle vigtige elementer når undulaten skal opfostre unger. Til gengæld skal man være opmærksom på, at jord er en potentiel risiko for indførelse af bakterier eller svampe.
Mineraler Grit med iblandet østersskaller er den bedste form for kalk supplement for æglæggende fugle. Æglæggende hunner har brug for mere end dobbelt så meget kalk og ikke ynglende fugle, men denne kalk gør det ikke alene. Den skal suppleres med et færdiglavet produkt, der indeholder de kalcium elementer, der ikke findes i grit med østersskaller.
Vådt grit udgør en alvorlig helbredsrisiko for fuglene. Fugten befordrer skadelig bakterievækst og forurening. E coli og beslægtede bakterier ses ofte I vådt grit og stammer fra døde og rådne småorganismer, der lever I gritten. Nogle af de bakterier, der stammer fra disse døde dyr er giftige. Vådt og forurenet grit er ofte skyld I enteritis, "våde reder" og dårlige ynglepræstationer hos undulater.
Undulater søger efter mineraler og sporelementer, når kroppens depoter ikke længere er tilstrækkelige. Depoterne tømmes oftest når hunner lægger æg og når forældrefuglene er belastet af opfodring af unger. Fuglene bliver ophidsede og tygger i alt i deres søgen efter mineraler. Nogle forspiser sig i grit eller sepiaskal med det resultat, at de kaster op og i sjældnere tilfælde dør af en tilstoppet (forstenet) kro. Hunfugle ses at plukke ungerne og hannerne overfalder unger mellem seks og otte ugers alder.
Sporelementer De vigtigste sporelementer for ynglende undulater er jod, jern, kobber og zink.
Enhver mangel på sporelementer vil nedsætte yngleresultaterne. Jod er et særdeles vigtigt sporelement for avlen. Sporelementer gives bedst i vandet eller på blødfoderet i ynglesæsonen.
Jod aktiverer stofskiftet og bruges til at stimulere yngleadfærd i volieren, til at fremskynde fældning hos unge fugle og til at få fugle til at toppe til udstillingen. Der findes adskillige velegnede mineralblandinger, der indeholder tilstrækkelige mængder jod.
Den moderne udstillingsundulat er meget store, har langt mere fjer og vokser meget langsommere og har behov for mere energi og næringsstoffer for at udvikles. Hvis vitaminer og mineraler ikke stilles til rådighed, bliver fuglene hurtigere trætte og er mere modtagelige for sygdomme og ungerne svækkes. Skønt undulater kan overleve på frø og grit alene, kan de ikke opnå det helbredsniveau, der er nødvendigt for at modstå det pres, der lægges på dem når de skal gennemgå en ynglesæson. Præstationerne og ultimativt fuglenes helbred vil svigte.
De vitaminer, der mangler I frøet må på et eller andet tidspunkt gives på anden made. Vitaminer er en vigtig del af en undulats liv og nu om dage gives vitaminer ofte i blødfoder eller i særlige vitaminblandinger. All B-vitaminer, især Thiamin fremmer helbredelsen af syge fugle ved at reducere stressniveauet. Det kan være svært at fastslå, om fuglene lider af vitaminmangel da symptomerne ofte kan forveksles med sygdom.
A-vitamin er særlig vigtigt for undulater. Indholdet af A-vitamin i frø er særligt lavt. Vitamin A fremmer appetitten, fordøjelsen og forhøjer modstandskraften mod sygdomme og nogle parasitter. Også her kan det være svært at få øje på en mangelsituation. Men hold godt øje med fjerenes glans og farveintensitet samt vokshudens farve og konsistens. Fjerne kan være blege, uordentlige, mens vokshuden også kan være bleg og "rynket". Det mest tydelige tegn på A-vitamin mangel er tilsmudsning af fjerene over næseborene. Årsagen er et udflåd fra næseborene. Som ved alle andre former for vitaminmangel ses der en nærmest omgående respons når der tilføres vitaminer I drikkevandet. Indenfor en tredages horisont vil man se fjerene blive klarere i farven og fuglen selv bliver mere aktiv og glad. Et A-vitamin supplement er også godt til at stimulere lysten til at spise.
Vitamin D3 produceres af solen. Vitamin D3 har et nært sammenhørighedsforhold til evnen til at optage kalk I organismen. Kalk er jo, som tidligere nævnt, vigtig i forbindelse med opbygningen af knogler og muskler. D3 vitamin er utroligt vigtigt i forbindelse med æglægningen, kraft og styrke hos ungerne, men for meget B-vitamin kan give (giver) nyreskader og hæmmer væksten. D vitamin dannes bedst hvis fuglen er udsat for direkte sollys og ynglende fugle præsterer bedst hvis burene ligger i sollys. Læggenød og æg med bløde skaller ses sjældent i fuglehuse, der ligger i direkte sollys. Spredte ben (de såkaldte svømmere) og næbdeformiteter er de mest almindelige tegn på D3-vitamin mangel.
E-vitamin fremmer naturligt godt helbred og vitalitet Vitamin E fungerer som en biologisk antioxidant som kan være vigtig i forbindelse med stress i overfyldte bure der igangsætter dannelsen af frie radikaler. E-vitamin har også en gavnlig indflydelse på immunsystemet og alt hvad der gavner immunsystemet må gavne den ynglende undulat. Vitamin E mangel kan optræde hvis harsk olie gives til yngelparret. Alle oliepræparater må opbevares I køleskab og tæt lukket. Tegnene på mangel er bl.a. Nakkevridninger, stive og/eller svage ben.
B vitaminer er energivitaminet som bruges mod stress B vitaminerne er alle involveret i energiforbrændingen. De er ekstremt nyttige når forbruget af energi nidobles under opfodringen af unger pågår. De assisterer ved at holde forældrefuglene friske og ved at fremme ungernes vækst. Thiamin (vitamin B12) er et særligt vigtigt vitamin. Selvom frø er en fin vitamin B12 kilde ødelægges det I kroppen på fugle, der har diarre. Thiamin gives som tilskud til fugle, der har problemer med løs mave (enteritis).
Oversættelse af Bjarne Christiansen. |
|
|
|
|