PROBLEMER MED ÆG
Af Dr Rob Marshall B.V.Sc., M.A.C.V.Sc. (Avian Health), Sydney. Oversættelse af Bjarne Christiansen.
En spændende og oplysende artikel om forskellige problemer med æg.
Ufrugtbarhed hos hunnen og hannen.
På mange måder afgøres glæden ved at være opdrætter af hvor succesfulde ynglesæsonerne er. Målet for opdrætterne er at avle champion fugle, der igen vil være i stand til at avle udstillingsvindere. Denne artikel vil beskrive de mest almindelige yngleproblemer hos undulater og forhåbentlig anvise løsninger på dem.
Heldigvis ligger det i traditionerne for opdræt af undulater, at man fører akkurate avlsfortegnelser, der ofte indeholder oplysninger om såvel antallet af æg som antallet af unger. Disse data er af stor værdi når man, som opdrætter skal forsøge at skabe sig et overblik over hvilke fugle han skal bruge, hvis der er ønske om at forbedre frugtbarheden. Æg giver en mængde oplysninger og sætter opdrætteren i stand til at løse forskellige opdrætsproblemer og forbedre den generelle helbredstilstand og yngleformåen i fugleholdet.
De almindeligste ægproblemer, der skal diskuteres her er:
- Hunnen lægger ikke æg (ufrugtbar hun)
- Blanke æg (ufrugtbar han)
- Æg, der går I stå (tidlig foster-død)
- Døde unger I ægget (sen foster-død)
- Bløde, tyndskallede og misformede æg (mineralmangel og/eller livmoder infektioner)
Baggrundsinformation
Tidspunktet for avlsstart er afgørende for succes i opdrættet. Problemer - især ufrugtbarhed hos han og hun – må imødeses når avlsarbejdet igangsættes på et biologisk ukorrekt tidspunkt på året. På den nordlige halvkugle vil ynglestart I december (lige op til årets korteste dag) eller I juni, hvor de voksne fugle foretager årets vigtigste fældning, uvægerligt medføre problemer. Det er problemer der ikke kan løses vil tilførsel af kunstigt lys. Selvom det er kendt, at kunstig belysning giver fine resultater hos andre arter, virker det ikke på samme måde ved undulater, der beror mere på deres enestående "overlevelses-yngleur" end på resterne af den oprindelige fugls "forårs-yngleur". Parringer umiddelbart før den korteste dag i året og ligeledes under de allervarmeste dage i sommerperioden bør undgås.
Undulater kommer naturligt I ynglekondition I sensommeren/tidligt på efteråret ovenpå deres sommerfældning. Dette er derfor også det mest succesfulde tidspunkt at starte opdrættet på. Det næstbedste alternative starttidspunkt I såvel naturligt- som kunstigt oplyste ynglerum indtræder umiddelbart efter året korteste dag, hvis vejret samtidig er mildt. Mange yngleproblemer løses ved at yngle på det rigtige tidspunkt på året når fuglene er i ynglekondition.
Ufrugtbarhed hos hunnen (lægger ikke æg)
Hvis hunnen ikke lægger æg, kan det pege I retning af, at hun er ufrugtbar eller steril. Problemer med at lægge æg, kan være forbigående, og bør derfor ikke umiddelbart udelukke en god fugl fra avlen. Udstillingsfugle følger samme ynglemønster som deres vilde "kusiner". De har behov for at nå ynglekondition før de er i stand til at lægge æg. Mangel på ynglekondition er den mest almindelige grund til problemer med hunnerne.
For at løse problemer med ufrugtbarhed hos hunnerne bør opdrætteren:
Undersøg hvornår hunnen var placeret I yngelburet. I de fleste tilfælde vil man finde, at der er valgt et dårligt tidspunkt jfr. ovenfor. Dernæst vil der sandsynligvis være mangel på synlige tegn på yngelkondition.
Foretag en grundig undersøgelse for:
Tab af ynglekondition – ofte tydeliggjort af en bleg til blålig vokshud.
Hunner vil ikke komme I ynglekondition hvis de er for fede.
"Going light". uanset årsagen hertil vil bevirke, at hunnen ikke har energi og livskraft nok til at lægge æg.
Fysiske problemer, såsom interne svulster m.v., som ofte ikke kan ses med det blotte øje, er også grunde til manglende æglægning.
Undersøg kvaliteten af foderet og tilstedeværelsen af skjulte sygdomme. Der kan også være en underlæggende sygdom (Chlamydia, Streptococcer eller E.coli infektioner) eller forurenet foder (stop omgående al opblødt, spiret eller vådt foder) når et antal (10 % eller mere) af hunnerne ikke lægger æg.
Kig i dine optegnelser efter genetiske svagheder eller tegn på overdreven indavl.
Ufrugtbarhed hos hannen (blanke æg)
Æg, der ikke klækker, er ikke altid ubefrugtede. De bør undersøges nærmere om de er gået i stå (tidligt), ungen er død i ægget (sent) eller de reelt er ubefrugtede. Mange opdrættere anvender en lampe til at undersøge om æggene er befrugtede. Blanke æg indikerer ufrugtbarhed hos hannen og er derfor et avlsproblem. Det hænger ofte, men ikke altid, sammen med en ufrugtbar han. For at løse et problem med blanke æg må opdrætteren kunne adskille ubefrugtede æg fra æg, hvor fosteret er dødt.
"Blanke" (ubefrugtede) æg:
Er ligeså friske og hvide, som den dag de blev lagt. Lugter ikke hvis de åbnes og viser ikke nogen form for blodårer ved gennemlysning.
Æg hvor fosteret er dødt på et stadium I udviklingen:
Er sædvanligvis mørkere og er ofte præget af mørkere streger.
Udsender en ækel lugt når de åbnes og
viser tegn på et foster eller blodårer (forstadiet til foster) når det bliver gennemlyst.
Undersøg hannen for tegn på manglende ynglekondition. Det kan være fedme, unormalt vægttab eller sygdom. Alle er symptomer, der kan resulterer i manglende frugtbarhed.
Testiklerne forstørres op mod 10 gange når hanfuglen kommer I ynglekondition. Dette sker ofte når de klimatiske og lysmæssige forhold er optimale. Den vilde undulat har gennemgået tre millioner års evolution, hvor den har tilegnet sig evnen til at yngle så at sige "på farten". Dette er grunden til, at den har overlevet de ugæstfrie forhold, der kan herske i forskellige dele af den australske "outback". I naturen, kan ynglekonditionen forsvinde i løbet af få dage (testiklerne skrumper ind) hvis forholdene bliver uegnede. Det samme kan ske hos vore domesticerede udstillingsundulater. Hannerne kan pludselig vise tegn på manglende ynglekondition, hvis betingelserne bliver ufordelagtige til avl. Under avlen har hannen behov for tre gange så meget energitilførsel når parringerne foregår og op til 10 gange så meget energi, når ungerne skal opfostres. Hvis der opstår en mangelsituation, eller hvis forholdene bliver ufordelagtige, vil hannen miste ynglekondition og evnen til at befrugte æg. Forhold, der forhindrer hannen i at udnytte al den indtagne energi (fedme, sygdom m.v.) vil uvægerligt føre til ubefrugtede æg. Fede hanner bliver sterile og kommer aldrig i ynglekondition. Frugtbarheden hos fugleholdets hanner, kan ofte forbedres gennem tilførsel af kvalitets proteiner, vitaminer og energiholdige foderprodukter.
Andre forhold, der kan medføre ubefrugtede æg.
Indavl er også ofte skyld i manglende frugtbarhed hos hanner. Hannens frugtbarhed er mere arvelig end hunnernes. Nedsat frugtbarhed arves i høj grad fra far til søn (!!!??) En ubeslægtet og frugtbar han bør føres ind i stammen, hvis der optræder han-relateret nedarvet manglende frugtbarhed i en indavlet stamme. Der er også et nært forhold mellem sterilitet og ernæring. Ekstremt lange og tykke fjer omkring kønsåbningen, er almindelig årsag til manglende frugtbarhed. Man bør klippe fjerene i området inden fuglene sættes i hæk.
Løsningsforslag.
Den høje frekvens af sterile hanner og ufrugtbare hunner hos de allerbedste udstillingsfugle, er ofte genetisk betinget. Køb altid den mindre og knap så gode bror eller søster til de allerbedste fugle. Det er dem, der er mest virile og sandsynligvis vil give mere afkom – samtidig indeholder de stort set samme genetiske materiale.
Forbedring af frugtbarheden.
Tilpas starten af ynglesæsonen til umiddelbart efter årets korteste dag eller begyndelsen af efteråret. Yngl ikke hvis det er særligt varmt eller koldt.
Identificer helbredsproblemer og gennemfør en "renselseskur" før igangsætning af avlsarbejdet. Hvis der opstår alvorlige problemer med ufrugtbarhed anbefales det at søge veterinær bistand og få foretaget en screening og eventuel behandling for Fransk fældning, Megabakterier, Chlamydia, E.coli og Streptokok infektioner.
|
|
|
|
|