ERFARINGER MED UNDULATENS VÆGT
Et emne, som ikke ret mange egentlig taler om, er:
Hvad skal en ”engelsk” undulat veje efter størrelsen?
Begrebet ”engelsk undulat”, som formentligt er opstået, da man i tresserne importerede en del undulater fra England, er egentlig lidt misvisende. Men dersom begrebet i moderne tid typisk henviser til undulaternes størrelse, der er opavlet til forskel, så vil dette begreb også få de fleste mennesker til at genkende, at der synligt er en forskel på størrelsen af en såkaldt ”almindelig” og en ”engelsk” undulat. Imidlertid findes der ikke nogen faste grænser for, hvad der er en ”engelsk” undulat og hvad der er en ”almindelig” undulat, idet undulaterne findes i alle mulige størrelser og udformninger/varieteter. Dog er det især let at se på en udstillingsundulat, at den er en betydeligt større fugl i sammenligning med de ”almindelige/små” undulater. Men, tag ikke fejl: I princippet er det hele er faktisk undulater – én og samme race! Alle undulater stammer oprindeligt fra Australien.
Da vi, som opdrættere og udstillere i DUK - Dansk Undulat Klub, personligt går meget op i at veje alle vores store ”engelske” undulater af forskellige årsager (bl.a. for at konstatere positiv vægtstabilitet i dagligdagen eller vægttab ved sygdom), og vi gerne vil ind på vægten i forhold til de ”større” undulater, så vil vi prøve at komme ind på de vigtigste elementer her. Størrelsesmæssigt tager vi hovedsagligt udgangspunkt i udstillingsundulaten, hvis gennemsnitlige idealvægt er på 60-62 gram.
Her ser I en af vores "engelske" udstillingsundulater, Saki, Danskbroget Olivengrøn, der bliver vejet på en brevvægt. Foto: © Berit Dyrkjær.
Gennemsnitligt siger man, at vægten for en "almindelig/lille" undulat ligger på 30-40 gram, samt at vægten for den større undulat ligger på omkring 40-60 gram. Det er dog meget individuelt, hvad de store ”engelske” undulater vejer. Fælles for alle undulater er der flere hensyn, som man skal tage i øjemål – bl.a. fuglens størrelse, herunder bl.a. længde, kropsbygning, muskuløshed, fjertype. Ligeså skal man være opmærksom på forandring/vægttab ved fældeperioder, samt vægttab i tilstanden under sygdom. Derudover skal man også tage alderen i betragtning, når man konstaterer vægten hos en undulat. Med unger skal man bl.a. også tage i betragtning, om de har lært at spise optimalt selv.
Fælles for alle undulater skal man i forhold til vægten endvidere være opmærksom på ændrede tilstande, herunder kostomlægninger, nyt hjem m.m. En sund ”engelsk” undulatunge med mad i kroen i alderen 30-40 dage vejer gerne ca. 35-50 gram. Nogle unger vejer dog op til 50-62 gram.
En sund, voksen og stor ”engelsk” undulat med fuld fjerdragt - med mad i kroen (og med alle slagfjer og halefjer) vejer typisk ca. 50-75 gram. Nogle ses med en lavere vægt på 45-50 gram, andre ”engelske” undulater ses med en iøjefaldende vægtstigning på op til 80 gram, hvilket hos nogle ”engelske” undulater kan begrænse sig til fedme, hvor hos andre (meget store udstillingsundulater) kan vægten være mere moderat, fordi den er jævnt fordelt på kroppen. De fleste undulater, der vejer fra ca. 80-95 gram (og mere) er dog overvægtige.
Det er ikke ualmindeligt, at undulater, som er ude af kondition, har tilbøjelighed til overvægt, hvilket kan skabe hjerteproblemer, kredsløbsforstyrrelser, fedtknuder m.m. Her vil det være en god ide, at sørge for rigelig motionering, hvor fuglen får daglige flyveture op til flere gange, samt aktivering på en evt. legeplads - og naturligvis sund kost, så man kan afværge problemet. Dog må undulaten på ingen måde lide overlast!
Undulater kan i øvrigt sagtens se ”runde” ud – blot de sidder og puster sig op, mens de snakker med stor iver – uden at de behøver at være overvægtige.
Således skal man også være opmærksom på undervægtige undulater, vægttab i det hele taget, dersom det ofte kan være tegn på sygdom. Hvis en voksen undulat, som af sygdomsmæssige årsager ikke lyster at spise, hvoraf den lider af vægttab, hvor den taber 5-10 gram eller mere, skal man være meget obs. på dens vægt. Der er især en risici til spidsbrysthed, hvis den store "engelske" undulat kommer under 42 gram, og her er det vigtigt, at man konsulterer en fuglekyndig dyrlæge, dette med henblik på forsøg på at vende og afhjælpe tilstanden - alt i håbet om, at undulaten ikke afgår ved døden, men at den atter vil blive sund og rask.
Vi vil i alle tilfælde tilråde, at man vejer sin undulat jævnligt, for at konstatere en evt. stabilitet i vægtangivelsen. Vægten daler eks. ofte naturligt under fældeperioder – dette kan variere meget fra undulat til undulat. Vægten daler ligeså under sygdom.
Vi vil samtidig understrege vigtigheden af, at man jævnligt fører vægtkontrol med den enkelte undulat – dette via et vægtskema, hvor dato, klokkeslæt, samt vægtangivelse udfyldes. Et sådan vægtskema kan man sagtens selv lave. Heraf kan man holde øje med eventuelle forandringer, samt stabilitet, idet dette er med til at vidne om undulatens helbredstilstand. Fører man jævnligt vægtkontrol med den raske undulat, så har man jo også et sammenligningsgrundlag, når der sker evt. forandringer.
I forbindelse med behandling af en sygdomstilstand vil vi anbefale, at man fører vægtkontrol dagligt med sin undulat. Heraf kan man følge med i, om undulaten spiser som den skal. Således skal man både notere sig minimum undulatens morgenvægt og aftenvægt, for at se om der er stabilitet, nedgang eller fremgang i sygdomsforløbet.
For at veje en undulat i alle henseender skal man bruge en bagevægt eller en brevvægt, der vejer i gram.
God fornøjelse!
Her ser I en af vores "engelske" udstillingsundulater, Nicky, Danskbroget Viol, der bliver vejet på en brevvægt. På vægten har vi fastmonteret en siddepind til undulater. Foto: © Berit Dyrkjær.
NB: Det skal siges, at der ikke er nogen gylden regel i svaret på dette gode spørgsmål i forhold til: - Hvad vejer en ”engelsk” udstillingsundulat?
© Berit Dyrkjær |
|
|
|
|