Pox virus
"Kopper"

Pox virus infektion kan ses hos mange fuglearter, dog hyppigst hos kanarier.

Fugle i alle aldre kan rammes, men med en højere frekvens af sygdommen hos de unge fugle.

De angrebne fugle får hurtigt udviklende læsioner i huden og på slimhinde overgange, de ses i ansigtet, især ved øjne og næbrande, fjerløse partier og på ben og fødder. Der er stor forskel på udbredelsen af læsioner hos de enkelte dyr.

Læsionerne forværres i 1-2 uger, hvorefter udviklingen stagnerer, og læsionerne tilbagedannes 4-6 uger efter de første sygdomstegn. I enkelte tilfælde kan varigheden være måneder.

Der findes en ”våd” form af pox virus infektion, som foruden slimhinder også angriber kroppens organer, hvilket foranlediger øjenbetændelse, lungeinfektion og organsvigt. Denne form er ofte dødelig.

Biologi:

Pox virus er et stor DNA virus

De forskellige pox virus er oftest arts specifikke, Dvs. de smitter ikke fuglearterne imellem.

Pox virus kan ikke penetrere sund slimhinde eller hud, der kræves en skade eller læsion i huden for at kunne smitte. I forbindelse med fodring af unger kan der ske skade på mundslimhinden, hvorved der er skabt adgang for smitten. Myg eller anden bidende insekt  kan ligeledes overføre smitten.

Pox virus kan være lokalt på infektions stedet, eller det kan give en systemisk infektion i kroppen.

Kroppens immunforsvar aktiveres, og afhængigt af hvor stærkt dette er, bliver virus ofte bekæmpet.

Der opstår livslang immunitet overfor sygdommen.

Virus i de tørre skæl fra læsionerne er meget modstandsdygtige, og kan findes i omgivelserne optil 1 år efter infektionen.

Diagnose:

En sikker diagnose kan kun stilles ved laboratorium undersøgelse af det inficerede væv, hvor man ser efter pox- virus´s karakteristiske cellelegmer.

Behandling:

Man kan ikke behandle / ned kæmpe virus.

Man har kun mulighed for at give fuglen den bedste støtte behandling, så fuglens immunforsvar selv kan få nedkæmpet virus.

Støttebehandlingen består af et tilskud af vitaminer, især af vitamin A. Fuglen dækkes ind med antibiotika og antisvampe midler, så immun forsvaret ikke skal kæmpe mod svampe og bakterier også.

Der kan evt. æskebehandles og tvangsfodres.

Det anbefale ikke at fjerne læsionerne, da der hurtigt vil ske en genvækst, og man let vil kunne skade slimhinden. Læsionerne afheler af sig selv.

Kontrol:

For at kunne kontrollere sygdommen ved at udbrud er hygiejnen meget vigtig.

Især hygiejnen ved fodring, afvaskning af alle skåle og angrebne dyr fodres til sidst.

Håndvask hyppigt.